Minoritetssprogenes hierarki

16-10-19
Sproghierarkier i Danmark
Minoritetssprogenes hierarki

I stor set alle lande, som har deres eget sprog, er det nationale sprog det såkaldte majoritetssprog, mens alle andre sprog er minoritetssprog. Det giver god mening. Forbløffende bliver det, så snart man beskæftiger sig lidt mere med minoritetssprogene. Her ser man nemlig også et hierarki.

Denne artikel tager udgangspunkt i sprogprofessor Jens Normann Jørgensens artikel: Language hierarchies, bilingualism, and majority education in the nordic countries i bogen: Et flerkulturelt Danmark (1995)

Tosprogede familier i Danmark

Familier med en anden national baggrund end dansk vil ofte have et andet modersmål end det danske sprog. Eksempelvis vil en familie fra Tyrkiet have tyrkisk som deres modersmål og dansk som deres andetsprog. Men eftersom tyrkisk er et minoritetssprog i Danmark, skal familien lære dansk for at tale majoritetssproget i Danmark. Familiens børn vil derfor typisk tale to sprog: forældrenes modersmål – i dette eksempel tyrkisk – og dansk.

Hvad betyder det at være tosproget i Danmark?

I Danmark respekteres og accepteres tosprogethed. Faktisk kan det have mange fordele for ens karriere at tale mere end ét sprog. Dog bruges der stort set altid majoritetssproget dansk i offentlige debatter, institutioner og andre sammenhænge. Det giver selvfølgelig god mening, eftersom dansk er majoritetssproget. Tosprogede anvender derfor deres andet sprog udelukkende i deres fritid sammen med venner og familie.

Minoritetssprogenes hierarki

Alligevel viser det sig, at der er nogle minoritetssprog, som anerkendes og værdsættes mere end andre. Det viste forskningen fra sprogprofessoren Jens Normann Jørgensen (1995). Forskningen påpegede, at der i den offentlige debat kunne observeres et hierarki blandt fremmedsprogede. Jens N. Jørgensen opstillede derfor en ’hitliste’ af de sprog, som blev vurderet højest: På førstepladsen – det højest vurderede minoritetssprog – var engelsk, dernæst fransk, så tysk, på fjerdepladsen spansk og på femtepladsen lå andre skandinaviske sprog. Nederst i denne liste befandt sprogene tyrkisk, urdu, arabisk, panjabi og swahili sig. 

Det nordamerikanske vs. tyrkiske paradoks

I en anden undersøgelse fandt Jens Normann Jørgensen et besynderligt paradoks blandt minoritetssprogene. I undersøgelsen spurgte han en række forældre til tosprogede børn, hvor vigtigt, de mente, at modersmålet var for deres børn. Efterfølgende spurgte han, hvilket sprog de talte derhjemme. Han kom frem til, at 43% af de nordamerikanske forældre i Danmark mente, at modersmålet var meget vigtigt for deres børn, i modsætning til at kun 26% af de tyrkiske forældre mente, at tyrkisk var meget vigtig for deres børn.

I analysen af hvor meget de talte modersmålet i hjemmet, viste det sig dog, at de tyrkiske familier talte tyrkisk i ca. 87% af tiden derhjemme, mens det for de nordamerikanske familier kun var meget begrænset tid, de brugte på at tale modersmålet derhjemme.

Det vil sige, at på trods af at der var flere nordamerikanske end tyrkiske forældre, der mente, at det var meget vigtigt at tale amerikansk i hjemmet, så blev der faktisk oftere brugt modersmålet i de tyrkiske hjem end i de nordamerikanske.

Forklaringen

Jens Normann Jørgensen forklarede paradokset således, at fordi amerikansk (dvs. engelsk) rangerede højest i ’hitlisten’ af minoritetssprog i Danmark, behøvede forældrene ikke at være bekymrede for, at deres børn ville glemme deres modersmål. De tyrkiske forældre havde derimod i højere grad grund til bekymring, eftersom tyrkisk lå langt nede i sproghierarkiet.

Hvordan ser det ud i dag?

I 2003 udgav Jens Normann Jørgensen en anden artikel om sprogbrugen i Danmark, hvor han ligeledes konstaterede, at der stadigvæk er et meget stærkt hierarki blandt sprogene i Danmark (Jørgensen 2003).  

Denne artikel er dog 16 år gammel, det er muligt, at det har ændret sig siden. Ser man på diskursen i medierne, så tyder det dog på, at tendenserne stadigvæk er de samme.

Verdensbiblioteket

Her på verdensbiblioteket hylder vi de forskellige sprog, især minoritetssprogene. Vi mener, at alle sprog bør blive anset som værdifulde. Derfor kan man finde bøger, e-bøger og lydbøger på over 15 forskellige minoritetssprog.

 

Referencer

Jens Normann Jørgensen (2003) Bilingualism and minority languages. International Journal of the Sociology of Language, Volume 2003, Issue 159, Pages 73–91, ISSN (Online) 1613-3668, ISSN (Print) 0165-2516, DOI: https://doi.org/10.1515/ijsl.2003.010.

Jens Normann Jørgensen (1995) Language hierarchies, bilingualism, and majority education in the nordic countries. Artiklen findes i bogen: Et flerkulturelt Danmark. Bogen er redigeret af J. N. Jørgensen og C. Horst. Danmarks Lærerhøjskole