Fritidslæsning har betydning for, hvordan børn klarer sig i skolen

16-10-19
Forskning viser, at børn, der bruger deres fritid på at læse noget sjovt, klarer sig bedre i skolen. Denne artikel vil se nærmere på, hvordan forældre kan hjælpe deres børn med at blive faglig stærkere i skolen. Nederst i artiklen kan du finde fire gode råd om, hvordan du kan bidrage, til at dine børn bliver bedre læsere.
Dialogisk læsning hjælper børn til at blive bedre læsere

Dialogisk læsning hjælper børn til at blive bedre læsere

Dansk forskning fra Simon Calmar Andersen professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og Helena Skyt Nielsen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, viser, at forældre har stor indflydelse på børns læselyst og fremadrettede læseadfærd.

I deres forskning undersøgte professorerne, hvordan en ny metode (primært baseret på dialogisk læsning, dvs. læsning med leg og dialog) i hjemmet kan fremme børnenes læsefærdigheder, og hvilken indflydelse metoden har på børnenes faglige udvikling i skolen. Resultaterne bakker stærkt op om læsemetoden og dens positive effekt på børnenes faglige kompetencer. Efter syv måneder, hvor forældrene brugte metoden derhjemme, viste børnene, som deltog i forsøget, en tydelig forbedring i deres læsefærdigheder og læselyst.

Læsefærdigheder er ikke medfødte

I deres undersøgelse ville forskerne samtidig finde ud af, om læsefærdigheder er medfødte. Ifølge Simon Calmar Andersen tror mange forældre, at deres børns læsefærdigheder er givet fra starten. Dette kan medføre et lavt engagement hos lavtuddannede eller ufaglærte forældrene, som fra starten har opgivet at udfordre børnenes læselyst.

»Mange forældre tror, at læsefærdigheder er medfødte, hvilket vil sige, at de ligesom accepterer, at deres barn måske ikke læser så godt, og så fokuserer de på det fremfor at fokusere på at forbedre barnets evner for at læse generelt. De giver op og siger 'sådan er det, og det er der ikke noget, vi kan gøre noget ved'« (citeret fra Kristian Sjøgren 2016)

Antagelsen viser sig at være forkert, og forskerne påpeger, at også børn af lavtuddannede og indvandrerforældre har stor gavn af deres metode. Eftersom tosprogede børn ofte starter i skolen med den ulempe, det er at have et mindre dansk ordforråd end andre, kan det især gavne disse børn at understøtte deres læselyst (Simon C. Andersen & Helena S. Nielsen 2016).

Det gælder om at lære børn glæden ved at læse bøger

I samme tråd fremhæver børnebibliotekaren Kathrine Bach Pachniuk i et interview for bog.dk, at børn i højere grad bliver gode til at læse, hvis forældrene formidler glæden ved at læse. Det - at læse - skal således ikke associeres med lektielæsning men med en sjov aktivitet.

“Tidlig literacy [engelsk for læsefærdighed] handler ikke om, at forældre selv skal lære deres børn at læse og skrive. De skal blot understøtte den helt naturlige nysgerrighed, børn har for både tegn [bogstaver og tal] og det talte sprog.”  (citeret fra Kathrine Bach Pachniuk 2018)

Læsning er ifølge Kathrine Bach Pachniuk nemlig meget mere end ’noget børnene skal’. Læsning hjælper os med at forstå verdenen og se den fra andres perspektiv. Bøger kan bruges som et springbræt(?) til at starte en samtale om noget, der er sket på skolen eller med vennerne, eller de kan igangsætte kreative tanker og ideer, som kan udfoldes næste dag. At være faglig stærk handler netop om, at kunne sætte ting i perspektiv og reflektere over det, man har læst. Ved at gøre denne aktivitet spændende for børn, hjælper vi dem på mange områder i livet.

Fremadrettet læselyst

En af årsagerne til at man opfatter læsefærdigheder som medfødte skyldes måske, at forældrene udelukkende så læsning som noget negativt og kedeligt og derefter gav samme holdning videre til deres børn.

Men hvis forældrene sørger for at give barnet gode læsevaner allerede i en ung alder, så lærer barnet, at læsning er sjovt og hyggeligt. Dermed vil glæden ved at læse højst sandsynligt være noget, barnet vil tage med sig ind i skolelivet.

Fire gode råd til bedre læsefærdigheder og læselyst

Dialogisk læsning er en fordelagtig metode til at understøtte børnenes læselyst. I metoden ’leger’ børnene sig til et bedre sprog ved at gøre læsning til en leg med forældrene.

Med udgangspunkt i dialogisk læsning er der er fire gode råd til at øge motivationen ved oplæsning:

1)   Tilføj korte pauser med spørgsmål til teksten og billederne.

2)   Sørg for at bruge fagter, grimasser, sjove ord eller en bevægelse undervejs.

3)   Vis et varmt nærvær med øjenkontakt og anerkendelse af barnets sproglige forsøg.

4)   Inddrag personlige oplevelser og følelser.

De gode råd præsenteres af Lotte Salling, som er forfatter, foredragsholder og psykomotorisk terapeut (Salling 2016).

 

Referencer:

Kathrine Bach Pachniuk (2018) 1000 bøger før skolestart – Derfor skal du læse med dit lille barn. Hentet den 14.10.19 fra  https://bog.dk/1000-boger-for-skolestart-derfor-skal-du-laese-med-dit-lille-barn/

Lotte Salling (2016) Sådan laver du dialogisk læsning med dit barn. Hentet den 14.10.19 fra https://bog.dk/dialogisk-laesning/

Kristian Sjøgren (2016) Sådan bliver dit barn bedre til at læse. Hentet den 14.10.2019 fra https://videnskab.dk/kultur-samfund/saadan-bliver-dit-barn-bedre-til-at-laese

Simon Calmar Andersen and Helena Skyt Nielsen (2016) Reading intervention with a growth mindset approach improves children’s skills Proceedings of the National Academy of Sciences. 201607946; DOI: 10.1073/pnas.1607946113

Maj Bach Madsen (2018) Børn, der læser for sjov, klarer sig bedre i skolen. Hentet den 14.10.2019 fra https://www.soc.ku.dk/instituttet/nyheder_/boern-der-laeser-for-sjov-klarer-sig-bedre-i-skolen/

Dorthe Bleses, Charlotte Hvidman, Søren Munkedal og Anders Højen (2018) Elever med svage kompetencer i sprog og læseforståelse. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Aarhus Universitet